Størrelsen betyder noget. Derfor kommer Samsungs nye skærm i størrelser, der skal måles i meter i stedet for tommer. Men de forretningsmæssige fordele skabes gennem en visuel oplevelse, der får seeren til at reagere.

Siden introduktionen på markedet i 1990’erne er fladskærme blevet større og bedre og er i dag totalt dominerende i hjemmet samt til visuel kommunikation og information. Skærme anvendes i stadig flere og flere miljøer og både krav og muligheder er steget, i takt med at nye teknologier har vundet indpas. Men konkurrencen om befolkningens opmærksomhed er nu hårdere end nogensinde, og det kræver stadig bedre visuelle hjælpemidler at opnå den samme opmærksomhed.

– The Wall er blevet skabt for at give maksimal opmærksomhed og en wow-følelse, forklarer Kim Rasmussen, EDO LED Business Development Manager hos Samsung Electronics. Ud over den ekstreme størrelse er billedet også meget bedre end hos konkurrenterne.

Størrelsen kan justeres – fra lille til stor

The Wall er modulært opbygget, hvilket muliggør en enorm skærmoverflade – eller tilpasning til specifikke behov. Ifølge Samsung fås skærmen fra 146 tommer, imens der ikke er angivet nogen øvre grænse.

– Dette skyldes, at der ikke er nogen absolut øvre grænse, siger Kim Rasmussen. Skalerbarheden giver os en mulighed for at bygge alle størrelser efter behov, og i sidste ende bliver det i stedet et spørgsmål om økonomi.

Men størrelsen er ikke The Walls primære fordel:

– Denne skærm giver frem for alt en enestående billedkvalitet, siger René Ebsen, Country Sales Manager hos Samsung Electronics. Den anvendte skærmteknologi muliggør en dybere kontrast og giver et skarpere og klarere billede, end nogle af konkurrenterne har opnået. Lysstyrken går op til 2000 nit, mens den sorte er helt sort – og skærmens overflade har en lav refleksionsgrad selv i direkte sollys. Farverne er ikke kun gode, de er perfekte. Der findes ingen anden teknologi, der giver en sådan visuel oplevelse.

Oplevelser stadig vigtigere

Der er i dag en stigende efterspørgsel på større oplevelser, og både virksomheder og besøgende får en merværdi ved visuelle oplevelser med lyd. Oplevelser skaber engagement, som binder kunden tættere til producenten og hjælper til med at skabe et følelsesmæssigt bånd imellem dem.

Mulige anvendelsesområder er derfor showrooms, hvor man ønsker at skabe opmærksomhed ved at maksimere skærmområdet og fremhæve det bedste ved sit design. På denne måde skabes der overfor forbrugeren en forbedret oplevelse af både produktet og brandet. Der er blevet udviklet et konkret koncept til en schweizisk urproducents VIP-rum i Zürich. En kalibreret og perfekt farvegengivelse sikrer, at eksklusive materialer såsom ædelmetaller gengives bedst muligt, men også at logoer og farver tilknyttet et mærke gengives nøjagtigt og konsekvent.

– Virksomheder investerer store summer i at fremhæve de unikke fordele ved deres produkter, siger René Ebsen. The Wall lever op til de højeste standarder og sikrer, at både produkter og brandet gengives perfekt.

Opfylder kravene, selvom de er høje

Størrelsen og de høje krav gør det samtidig muligt at installere skærme i kontrolrum, hvor pålidelighed og skarphed er af højeste prioritet. Af andre eksempler, hvor der også kræves pålidelighed og en vis størrelse, kan nævnes industrielle virksomheder, børser, mødelokaler og scener, hvor der er behov for noget, som hver gang sikrer en perfekt visuel oplevelse. Fordi skærmen kan tilpasses i størrelsen, er det i enhver situation muligt at skabe en unik oplevelse til de besøgende.

Med sin størrelse og billedkvalitet konkurrerer The Wall med traditionelle storskærmsløsninger som projektorer, skærmvægge og store LED-skærme.

– The Wall er en perfekt løsning for dem, der har brug for et godt billede og lang levetid, uanset hvordan lyset er i rummet, siger Kim Rasmussen og fortsætter:
– Fra en cost-of-ownership-vinkel er The Wall i løbet af sin levetid mere fordelagtig sammenlignet med en projektorløsning.