Meget af skoletiden bruges på samarbejde. Så hvad gør du, når en pandemi spænder ben for planlægning og gør fjernundervisning nødvendig? Fryshusets Gymnasium investerede i moderne teknologi – og nye måder at arbejde på.

Siden begyndelsen på pandemien har stort set alle virksomheder været nødt til at tilpasse sig en ny virkelighed. Skolesektoren er ingen undtagelse. Ligesom mange andre brancher har skoler satset på fjernarbejde for både lærere og studerende, og som i mange andre brancher har det betydet både muligheder og udfordringer. På den ene side kan det synes let at gå over til fjernundervisning, og på den anden side er det fælles arbejde og mødet mellem studerende og lærere en stor del af skolens aktiviteter.

På Fryshuset Gymnasium blev der ikke tilbudt fjernundervisning, men nu bliver denne uddannelsesform mere udbredt:

– Fællesskabet er centralt i en skole, siger Fredrik Karlsson, mediepædagog ved Fryshuset Gymnasium. Men at mødes og gøre ting sammen er også muligt via en computer. Hos os startede det på eget initiativ med engagerede lærere, der ønskede at teste fjernundervisning. Nu er det en undervisningsform, som vi bruger mere og mere.

Teknologi er ikke udfordringen

Det digitale klasseværelse har ikke været fri for problemer, men udfordringerne har sjældent handlet om teknologi.

– Teknologien har i princippet fungeret perfekt, siger Fredrik. Nogle gange har der været problemer med afbrudte forbindelser eller frosne kameraer, men det har været enkeltstående tilfælde. Udfordringerne har i stedet gået på at designe en attraktiv undervisningsform, der fungerer for både studerende og lærere. Efter de første forsøg var de fleste lærere negativt indstillet. Et naturligt aspekt ved undervisningen forsvinder, når du ikke kan gå rundt i klasselokalet, ikke kan sidde ned med en gruppe eller individuelle studerende og tale lidt. Mange oplevede sandsynligvis også, at selve mødestrukturen strittede i alle retninger, før rutinerne kom på plads.

Udfordringerne blev løst ved udarbejdelse af strukturer

I stedet for at lægge projektet ned valgte man at se problemerne som børnesygdomme og brugte tid på at løse udfordringerne ved at udarbejde strukturer og administration, som gør det lettere for alle involverede.

– Vi sørgede for videreuddannelse, så alle lærere kunne lære, hvordan lektioner kan sættes sammen, og udviklede fælles retningslinjer for synkronisering af strukturen mellem forskellige fag og lærere, fortæller Benjamin Axelsson Myrlans, IT-administrator ved Fryshuset Gymnasium og den, der administrerer alle systemerne. De fleste kunne fra starten se sig selv benytte værktøjerne. Nutidens unge er vant til mobile enheder, så lærere er generelt betydeligt bedre til computere med operativsystemer, filhåndtering og netværksværktøjer. Det pædagogiske element var sværere.

Fredrik Karlsson uddyber:

– Der er stor forskel på at undervise digitalt i forhold til fysisk. Forskellen er ekstra stor i de kreative fag og fag, hvor læreren selv står for undervisningsmaterialet. Traditionelt undervisningsmateriale er lettere, hvor der mere er tale om en forelæsning foran kameraet, og hvor det er muligt at henvise til en fysisk bog. Du mister dog en stor grad af feedback, da det er ikke muligt at mærke lokalet på samme måde gennem en computer. Og når elever slukker for deres kameraer, går endnu mere tabt.

– Fjernundervisning har tidligere været fokuseret på teknologi eller kursusdesign. Men det vigtige er, at studerende kan tage informationen til sig. Det er derfor vigtigt at være i stand til at bygge bro over forskellen mellem digital og fysisk undervisning, så eleverne får den samme kvalitet fra uddannelsen, uanset om det foregår på afstand eller i klasselokalet. Samsungs nye klasseværktøj, Flip 85” er udviklet til netop klasselokalet. Det er en digital tavle, der i kombination med en pc gør det muligt for læreren at give eleverne i klasseværelset klassisk undervisning på tavlen, mens de studerende, der deltager på afstand, kan se lærerens tavle på deres egne skærme. En anden fordel er, at noterne på tavlen efterfølgende kan deles med de studerende, hvilket reducerer behovet for at tage noter i undervejs, og at eleverne i stedet kan fokusere på undervisningen. At noterne efterfølgende kan deles er både en fordel for fjernundervisning og undervisningen i klasselokalet, siger John Linden, produktchef hos Samsung Electronics Nordic.

Ser positivt på fremtiden

Fjernundervisningen har fået en blandet modtagelse hos de studerende. Studerende, der tidligere har haft det svært i skolen, har ofte også oplevet den digitale undervisning som vanskelig, mens flere selvstændige studerende, der ikke har haft behov for så meget ekstern motivation, ofte syntes, at det fungerer godt.

– Det har fungeret dårligst i kunstfagene, siger Fredrik. Musikstuderende har svært ved ikke at kunne mødes og spille livemusik sammen, og emner som teater eller dans fungerer slet ikke digitalt.

Både Fredrik og Benjamin synes, at de i dag har fundet et niveau, der i det store hele fungerer godt, men sjældent fantastisk. På trods af tekniske vanskeligheder er digital undervisning i dag sjældent det første valg, hverken for studerende eller lærere. Men begge parter er positiv indstillet i forhold til fremtiden:

– Fjernundervisning kan måske bedst ses som et supplement til den fysiske undervisning? foreslår Benjamin. Der findes teknologier, som kan hjælpe og gøre det endnu lettere, såsom trådløse headsets og muligheden for let at skifte mellem kamera og digital tavle, så læreren kan blive mere mobil under lektionen. I det lange løb kan hybridundervisning blive normen, hvor nogle studerende deltager fysisk i klasselokalet, mens andre kobler sig op hjemmefra.

– Der er også behov for bedre arbejdsplatforme, siger Fredrik. Der er alene i år sket meget, men det skal blive endnu nemmere at give feedback til information, at efterlade kommentarer i dokumenter og at give feedback generelt. Funktionerne er allerede tilgængelige, men er endnu ikke fleksible og hurtige nok.

– De pædagogiske platforme udvikler sig løbende, og det er afgørende at følge med i denne udvikling, dels inden for pædagogik, men også for at kunne bruge de tekniske platforme på den bedst mulige måde. Det handler om at finde de positive aspekter ved de forskellige platforme. Med Samsung Flip kombineret med en kamerafunktion, kan det sociale aspekt øges, da alle kan se hinanden og dele indhold, ligesom de gør i et klasseværelse. Herved øges muligheden for at sløre grænserne mellem et fysisk klasseværelse og fjernundervisning, siger John Linden.

Andre udfordringer vil være sværere at løse.

– De største udfordringer ligger hos de studerende, siger Fredrik. Nogle har brug for den disciplin, som skolemiljøet giver, men der findes også studerende, der bor under trange kår eller har andre problemer derhjemme, hvor skolen bliver et tilflugtssted. Mange får desuden ikke den fornødne arbejdsro hjemme eller har et sted, hvor de kan sidde uforstyrret. Vi har set mange forældre i badekåber i baggrunden under vores lektioner.