Digital skiltning har revolutioneret kundekommunikationen i butikker. I dag er teknologien moden og stabil, og detailkæder som Eurosko kan videregive aktuelle oplysninger til kunderne på en omkostningseffektiv måde.

For Eurosko er de digitale skilte en del af en større strategi om at skabe bedre betingelser for de fysiske butikker, så de bedre kan konkurrere med online shopping. De har skabt en såkaldt omni-strategi for deres indhold og budskaber i butikkerne samt for de øvrige markedsføringskanaler. Troen på butikkerne er stærk, men butikkerne skal fremstå indbydende og moderne, hvis de skal overleve i det lange løb.

– Teknologien bag de digitale skilte er over de seneste år blevet moden. Tidligere var det for dyrt og teknologien for ustabil, siger Torgeir Gulbrandsen, administrerende direktør for Eurosko-butikskæden. Skiltene er nødt til at være pålidelige. Men nu er de blevet billigere og teknologien er blevet stabil, og Samsung og Databeat kan levere en omkostningseffektiv løsning til os.

Kommunikation kan hurtigt tilpasses

Ifølge Torgeir Gulbrandsen kan Eurosko i dag tilpasse sin kommunikation hurtigt og med kort varsel. Tidligere brugte de analoge skilte og plakater, som kostede mere i form af print og distribution og med længere ledetider fra beslutning, produktion og levering til butikkerne.

– Alle, der driver en butik, har informationer på væggene samt andre steder i butikkerne. Digitale skilte giver helt nye muligheder i kraft af dynamiske budskaber. Et levende skilt giver mulighed for forskellige typer af indhold og meddelelser. Levende billeder tiltrækker mere opmærksomhed, og tidspunkterne kan tilpasses kundegrupper, der handler på forskellige tidspunkter, siger Øyvind Andhøy.

Man taler i branchen om “indkøbskurven”, og der kan de digitale skilte bruges til forskellige formål i forskellige dele af en butik. De bruges til at lokke kunder ind i butikken, til at skabe trafik i den og til at minde om kampagner, foreslå mersalg samt til at fastholde kunderne i butikken.

Det er bevist, at skiltene giver en længere gennemsnitlig besøgstid. Men ikke alle kommer ind i butikken for at købe noget, og her kan skiltene få dem til at gøre det alligevel. I fremtiden kommer vi også til at se mindre skilte tættere på kunderne, digitale prisskilte og forskellige typer af sensorer, der kan styre budskaberne på en endnu mere dynamisk måde.

Mere effektiv kommunikation i 2020

2020 har for Eurosko, ligesom for mange andre i detailhandlen, været et specielt år, og ifølge Torgeir Gulbrandsen er det svært at spore nogen direkte stigning i salget netop på grund af de digitale skilte. Eurosko har derfor i stedet prioriteret omkostningerne til en mere effektiv kommunikation med kunderne. Herved får de betydeligt mere for hver investeret krone.

– Vi har udskiftet de faste udgifter til analoge skilte med omkostninger til køb og drift af skærmene, og har derigennem fået en bedre, mere moderne og jævn produktion. Kampagnerne kan afvikles med en mere kontinuerlig produktion og optræde hyppigere, siger Torgeir Gulbrandsen.

– Vi har nogenlunde de samme omkostninger, men får meget mere værdi ud af arbejdet med de digitale skilte som en del af en større strategi med mere indbydende butikker og en ny oplevelse for kunderne, siger Torgeir Gulbrandsen

Nu lettere at arbejde med

Før i tiden var “digital signage” et spørgsmål om dyre og tunge skærme og mange eksterne enheder med en pc som den styrende enhed – med større installationer fulgte desuden kasser med grafikfunktioner og ikke mindst mange kabler. 

– Nu er alt bygget ind i skærmen, og alt der skal tilsluttes under installationen, er netværk og strøm, siger Øyvind Andhøy, udviklingschef hos Databeat, certificeret partner og udvikler til Samsungs digitale skilte i Norden.

Samsungs skærme er bygget op omkring system-on-chip-designprincippet med en firmware, som Databeat efterfølgende bygger sin certificerede software på. Denne software består dels af programmet til afvikling på skærmen, og dels en cloud-tjeneste, som kunderne bruger til at uploade det indhold, der skal sendes til og afspilles på skærmene.

Softwaren gør arbejdet enkelt

Det nye system betyder også store fordele for kunden. Det er kunden, der uploader det indhold, der skal vises på skærmene. Det gøres i Databeats cloud-tjeneste, og indholdet kan være billeder, videoer eller PowerPoint-præsentationer.

– Det er en effektiv måde at arbejde på, siger Torgeir Gulbrandsen og forklarer, at Eurosko har 270 skobutikker i Norge med cirka fire skærme per butik. Kæden har desuden omkring 30 butikker i Sverige, hvilket sammenlagt giver en installation på cirka 1.200 digitale skilte i alle butikker.

– Teknologien fungerer utrolig godt sammen med en software, der er let for os at arbejde i. Systemet er let at forstå, og det er frem for alt stabilt og problemfrit. Med dette system kan vi fra centralt hold hurtigt tilpasse budskaberne til forskellige forhold. Skal det være gummistøvler eller sandaler i dag? Som et godt eksempel kan nævnes coronarestriktioner og ændringer, som hurtigt skal kommunikeres ud til butikkerne, siger Torgeir Gulbrandsen.